"GOLFERNE"

Golfophold - for 8 venner

"Golferne"


Det hele var begyndt allerede i det tidlige forår, da vi alle var inviteret til planlægningsmøde hos Poul og Lis. Her skulle vi 4 par, som foruden værtsparret var Jens og Ella, Jonna & Finn og min kone Karen og jeg selv Bjarne, alle lidt over den første ungdom, tage den svære beslutning om, hvor vores næste forlængede golfweekend skulle gå hen. 
Jens og Ella kunne her fortælle om et dejligt sted i det sydlige Jylland kaldet Hovborg, hvor der skulle være en kro, kaldet Hovborg Kro & Kursuscenter, som skulle være ganske særligt, jeg mener de brugte ordene ”fantastiske til at modtage og beværte bl.a. golfspillere”. Det havde de i hvert tilfælde hørt ude i deres lokale golfklub, fra nogen som havde været der.
Jeg og de andre mødedeltagere ville dog ikke lade os nøje med 3. mands viden, så vi fik tændt for Poul’s PC og gik ind på www.hovborg-kro.dk, for at få syn for sagen. Her kunne vi på kroens hjemmesiden under GOLF se flere gode tilbud og et stort udvalg på 11 meget forskellige baner. Det så alt sammen vældigt godt ud, så vi kontaktede stedet og fik i receptionen fat i kromutter Johanne Jørgensen, som selv er en habil golfspiller, en aftale i stand, så vi kunne ankomme søndag og gøre brug af deres meget fordelagtige søndag – tirsdags tilbud og dermed opnå 2 overnatninger, 
2 x morgenbuffet, 1 x 2 retters menu, 1 x 3 retters menu og 3 x greenfee , vi havde valget mellem de 11 forskellige baner, som HOVBORG KRO & Kursuscenter havde aftale med, alt dette kunne vi få for kun kr. 1.490,00 pr. person. 



Inden længe oprandt dagen hvor vi var på vej til Jylland, stuvet sammen i 2 stationcars med 
2 ægtepar i hver bil, man kan jo ligeså godt spare lidt på kørslen, så der kan blive til en ekstra genstand på ”19 hul”.
Vi havde efter nøje overvejelser og i samråd med kromand og golfspiller Jørgen Jørgensen udvalgt de 3 baner hvor vi skulle spille og havde bestemt os for at lægge ud med Vejen Golfklub da denne kun lå 4 km nord for motorvej E 20, ved Læborg, og således kun ca. 15 km fra HOVBORG KRO & Kursuscenter. Greenfee billetterne havde vi modtaget, fra kroen et par dage før, pr. post,.
Banen lå på højre side af vejen skjult bag en tæt beplantning, en asfalteret vej førte fra amtsvejen ind til banen, hvor et stort nyt klubhus var placeret tæt på parkeringspladsen lige mellem 1 og 10 teested. Da vi var ankommet hen på eftermiddagen skyndte vi os, at pakke grejet ud for at komme i gang med dagens runde. Banen viste sig at være en spændende og udfordrende bane med hullerne placeret tæt på hinanden. De første 9 huller ligger i ret kuperet terræn, hvorimod stigningerne er mere moderate på bag ni. Mange af hullerne har nærmest lidt sydligt præg med højt hævede greens, som kræver høje indspil. 



Da vi kort efter kl. 18,30 ankom til HOVBORG KRO & Kursuscenter, var det første der faldt os i øje, det gamle stråtækkede stuehus fra 1790 og de toppede brosten på gårdspladsen, som nu tjener som parkeringsplads.
I receptionen blev vi vel modtaget af receptionschef Dorthe Munk Jørgensen, der anviste vore værelser, som var i den ældste del af kroens fløje. Dorthe fortalte at der var reserveret et samlet bord til 8 personer, vi aftalte hvornår vi ville spise. Værelserne viste sig at være yderst behagelige, pænt store, helt nyrenoverede med gode nye senge med boksmadrasser, bad/toilet og farve TV.
Vi indfandt os alle som aftalt til middagen kl. 20,00 i ”Gl. skænkestue”, hvor der ved et andet bord sad 2 par, det viste sig at være golfspillere, de havde netop spillet på Gyttegård Golfklub, næste dags mål for vore golfambitioner.
Middagen denne aften var en 2 retters menu bestående af helstegt oksemørbrad med friske grøntsager, bearnaisesauce og bagt kartoffel og som dessert, desserttallerken, en variation over kroen hjemmelavede desserter.
Det hele smagte himmelsk og blev serveret af kroens dygtige tjenerstab under ledelse af restaurantchef Lene Stoustrup, som er værtsparrets ældste datter og i øvrigt gift med køkkenchefen Henrik Stoustrup, som også er golfspiller.
Vi kunne efter middagen selv bestemme om vi ville have kaffen ved bordet eller i stedet indtage den i et af kroens 3 opholdsrum, ”Høloftet”, ”Ladeloftet” eller ”Pejsestuen”. Vi valgte den nærliggende ”Pejsestue”, hvor vi henslængt i de bløde lædermøbler nød en cognac til kaffen, mens vi på Viasat Sport, kunne følge dagens begivenheder på Europa Turen.



Næste dag var vi tidligt oppe for at nyde kroens store morgenbuffet i de lavloftede stuer ”Rød stue” og ”Grøn stue”, her faldt vi i snak med Søren Kristensen, kromandens ”højre hånd”, som selv er golfspiller, med hjemmebane i netop Vejen Golfklub, han kunne fortælle os interessante og spændende detaljer om de baner, kroen havde aftale med og ud fra det besluttede vi os for på sidste dagen, at prøve en 27 hullers bane, nemlig Breinholtgård Golfklub nordvest for Esbjerg, hvor der er 3 x 9 huller til rådighed nemlig, ”Skoven”, ”Sletten” og ”Åendalen”. Vi fik tilbudt at vi gerne måtte smøre os en ”klap sammen mad” og tage en banan fra morgenbordet, med ud til dagens golfrunde, ja de kom sågar med en rulle staniol til at pakke herlighederne ind i. 
Se det var jo en flot gestus og viser lidt om hvilken indsigt kroens folk har til golfspilleres behov.
Gyttegård Golfklub, kroejer parrets hjemmebane, ca. 15 km fra Hovborg, viste sig at være et spændende bekendtskab, hvor for ni, er skov hullerne og også de ældste, hvorimod bag ni er mere åbne. Hele banen er velholdt og temmelig flad, så i modsætning til i Vejen, blev vores kondition ikke sat på prøve her. Frokosten indtog vi på terrassen udenfor klubhusets hyggelige restaurant, indrettet i stuehuset på hvad der tidligere havde været en trelænget gård.
Vel tilbage på HOVBORG KRO & Kursuscenter bestemte vi os for en lille tur langs den natur skønne Holme Å, som snor sig gennem det bagerste af kroens park. I det skønne vejr var det en dejlig tur som vi afsluttede med et par kølige ”fadøls børger” på terrassen foran kroen.
Inden aftensmåltidet havde vi lavet en aftale med kromanden, som gik ud på at mødes i vinkælderen for at smage nogle af de dejlige vine, som kroen importerer direkte fra Italien, området er Valpolicella, lige nord for Verona.
Vinene kommer fra familiefirmaet Brunelli, San Pietro in Cariano, specielt hans 3 udgaver af den kraftige Amarone smagte pragtfuld. Vi forlod kælderen efter at have købt 12 fl. af den gode vin, som Jørgen Jørgensen havde fortalt så levende om. 
Til aften havde køkkenchef Henrik og hans team af faglærte kokke, kreeret 3 retter bestående af Parma skinke med melon, farseret kalkunbryst med pebersauce og fersken i karamel med softice, som selvfølgelig skulle skylles ned med vine fra Brunelli.
Næste morgen skulle vi efter et godt morgenmåltid, have pakket og inden vi belæsset med madpakke og bananer, begav os på vej mod Esbjerg skulle der lige afregnes med kromutter Johanne Jørgensen i receptionen, så manglede der kun at sige farvel og tak for denne gang, men ikke sidste gang, for vi vil helt bestemt vende tilbage, ikke bare kun for golfen, men evt. for at holde en lille fest eller for at svinge os i dansen til en kroens mange ”Hovborg aftener”.


Share by: