"FESTEN"

Bryllupsfest....

FESTEN.

 
"Kære Rikke!"  
Således havde jeg indledt min tale til min nykårede brud, på en skøn og lun maj aften. Det havde været en pragtfuld dag med strålende solskin og en let vind, som havde fået Dannebrog til flot at folde sig ud over gårdspladsen og den gamle stråtækte hovedbygning på Hovborg Kro & Kursuscenter.
Hovborg Kro & Kursuscenter havde vi nemlig 8 mdr. tidligere bestemt, skulle danne rammen om vores bryllupsfest.
Vi var ankommet til kroen direkte fra kirken og havde valgt at blive fotograferet i kroens store have under de store grønne bøgetræer med Holmeåens stille, slyngede løb i baggrunden, alt medens gæsterne drak kaffe og spiste kage eller nød en stille øl eller sodavand ved borde opstillet i skyggen under træerne.
Velkomstdrinken ”Hovborg Special” (Pepino Peach, hvidvin, æblejuice og isterning) eller 1 glas Prosecco, fik vi inden middagen, serveret på terrassen udenfor selskabslokalet ”Fyrstuen”, som var beliggende i forlængelse af kroens lukkede have.
Vi havde været forlovet i 3 år, da jeg endelig i efteråret året før, fik taget mig sammen til at fri til min elskede Rikke. Heldigvis sagde hun straks ja, og således kunne vi, efter at have bestemt på hvilken dato brylluppet skulle foregå, og efter at have orienteret vores respektive forældre, begynde forberedelserne til vort bryllup.
Det viste sig at være mere omfattende end jeg i første omgang havde tænkt over. Først skulle der lægges et budget, så udgifterne ikke ville løbe løbsk.
Derefter var det vigtigt at få stedbestemt, hvor festen skulle løbe af stablen, at aftale tid med præsten for afholdelse af vielsen, at sikre sig de musikere, som vi begge var enige om skulle spille til festen også var ledige og tusind andre ting.
Det første planlægningsmøde fandt sted hos Rikkes forældre Karen & Finn, heri deltog også mine forældre Irene & Svend.
Vi havde inddraget vores forældrepar, da de jo gerne skulle støtte økonomisk og således blev det også, da det endte op med en 3 deling af udgifterne
 
Vi havde inden mødet rettet henvendelse til Hovborg Kro & Kursuscenter og talt med receptionist Jytte Rønne, om der var mulighed og plads for afholdelse af en fest på ca. 60 personer. Hun havde med blyant, som hun sagde, indskrevet os i den sorte bog, som åbenbart var deres ordrebog. Dette indebar, at vi ikke havde foretaget nogen endelig bestilling, så vi kunne altid ombestemme os inden for de næste dage. Jytte ville så sende os brochurer/prisliste over festmenuer, så kunne vi orienterer os om betingelserne for afholdelse af festen på Hovborg Kro & Kursuscenter.
Vi var også meget velkomne til at kigge ind på kroens hjemmeside på www.hovborg-kro.dk, så kunne vi med det samme få syn for sagen.
Grunden til vi gerne ville have festen på Hovborg Kro & Kursuscenter, var at vi et par gange før havde været til meget vellykkede fester netop på dette sted, samt deres gode omdømme, for både god og velsmagende mad og den sikkerhed og professionalisme, som vi ved selvsyn havde iagttaget.
Efter at have set på udvalget og priserne på Hovborg Kro & Kursuscenter hjemmeside, kunne vi allerede samme aften endeligt beslutte os for at afholde festen der.
Hvilket vi straks næste dag pr. telefon meddelte til receptionen, hvor krokonen Johanne Jørgensen tog imod og lovede straks at fremsende en bekræftelse. Johanne forklarede, at når vi ville foretage den endelige detaljerede planlægning angående festen, skulle vi blot kontakte kromanden Jørgen Jørgensen , for aftale om en tid, hvor vi i ro og mag kunne sætte os ned og gennemgå alle festens facetter.
Heldigvis var musikerne Ole Skovhøj & Bent Junker ledige, så de blev straks engagerede. Dem havde vi hørt spille på netop Hovborg Kro & Kursuscenter, og spøgefuldt sagt til hinanden, at dem ville vi også have til at spille til vores bryllup.
En blæsende og regnfuld aften i februar var vi så alle 6 på vej til Hovborg Kro, for at lave den endelige planlægning. Der var dejlig hyggeligt og lunt inden døre på kroen, hvor vi blev modtaget af kromand Jørgen Jørgensen, som bød velkommen, hjalp os af med overtøjet og bad os følge med ned i kroens vinkælder, hvor vi så i ro og mag, bænket om et Provancealsk langbord, kunne tale uforstyrret sammen.
Så blev der ellers talt velkomstdrink, forret, hovedret, dessert, kaffe, kranse/bryllupskage og vine. Mest Italienske vine for kroen importerer nemlig vine fra familiefirmaet Brunelli.
Området hedder Valpolicella og ligger lige nordvest for Verona i det nordlige Italien.
Vi fik også fik lov at smage disse vine.
Videre gik snakken om natmad, farve og sammensætning af borddekorationer, servietter, lys og duge. Der blev rundet af med aftale om diabetiker/vegetarmad, toastmaster samt bordopstilling.
Endelig var der lige det med prisen, skulle det være fast pris eller efter forbrug, vi valgte efter samråd med Jørgen at tage et fastpristilbud.
Jørgen gjorde os opmærksom på, at dersom nogen af vore gæster skulle have lyst til at blive på kroen natten over, havde han en specialpris for overnatning i forbindelse med festarrangementer, og naturligvis var overnatningen for brudeparret uden beregning.
Afslutningsvis besigtigede vi de lokaler hvori festen skulle holdes og gennemgik festaftenens forløb, så da vi forlod kromanden var der ikke nogen tvivl i vores sind, om en eneste detalje angående vores fest.
Det var søndag morgen kl. var 09.00, værelset var nr. 30 på Hovborg Kro & Kursuscenter, Rikke var gået i bad og jeg var netop i færd med at få øjne efter en fantastisk fest og efterfølgende bryllupsnat. Alt havde klappet den foregående aften. Lige fra vi kom ind i lokalet med de festpyntede borde til natmaden blev serveret, serveringen, maden, talerne, sangene, de festlige indlæg og musikken havde bare været så pragtfulde og det på den ”fede” måde.
Idet jeg strakte mig og begav mig på vej til badet sammen med min elskede, vidste jeg i mit stille sind, hvor vores sølvbryllup skulle holdes.
 
Share by: